NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Ledelse og økonomistyring (5 ECTS)

Du skærper din evne til at vurdere og gennemføre det nødvendige samspil med eksterne interessenter og øverste ledelse i organisationen, hvad angår budgettering og økonomistyring.

På modulet opnår du indsigt og forståelse for forskellige økonomiske teorier og metoder og den ledelsesmæssige anvendelse heraf, herunder typiske økonomiske styringsværktøjer og metoder, der anvendes i offentlige organisationer, set fra et ledelsesmæssigt perspektiv.

Du udvikler dine kompetencer i forhold til at identificere behov for egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til håndtering af din organisations økonomiske udfordringer og du bliver styrket i at foretage økonomiske analyser af drifts- og anlægsbeslutninger.

Du bliver i stand til at anvende grundlæggende virksomhedsøkonomiske analyser og nøgletal, så der opnås en helhedsorienteret økonomistyring og økonomisk ledelse af organisationen.

Indhold

Modulets indhold er bygget op omkring følgende hovedtemaer:

  • Forholdet mellem ledelse og økonomistyring, hvor den centrale refleksion vedrører de ledelsesmæssige muligheder og begrænsninger økonomistyringen stiller, og hvordan andre forandrings- og udviklingstiltag i organisationen spiller sammen med økonomistyringen og de ledelsesmæssige økonomibeslutninger. Heri indgår også refleksioner over, hvordan ændringer i de økonomiske omverdensvilkår – såvel på internationalt, nationalt som lokalt niveau – påvirker organisationen og dermed hvilke ledelsesmæssige økonomibeslutninger, der måtte være adækvate.
  • Enhedens økonomiske virkelighed. En institutions eller afdelings økonomiske råderum og dermed ansvar afhænger af en lang række institutionelle vilkår i form af lovgivning, opgaver, delegations- og dispositionsregler, decentraliseringsgrad osv. Det er dermed en central ledelsesmæssig opgave at kunne indsamle viden om og identificere de centrale elementer i det styringsmæssige råderum, kunne begå sig ledelsesmæssigt i den og ikke mindst kunne formidle konsekvenserne heraf til interne og eksterne interessenter.
  • Værktøjer til ledelsesmæssig økonomistyring. Det centrale ledelsesmæssige økonomistyringsinstrument er budgettet og arbejdet med budgettet er derfor også i centrum i dette tema. Eksternt og internt regnskab, finansiering, likviditet mm berøres også, ligesom lederens kritiske forholden sig til markedsføringen af økonomistyringsværktøjer reflekteres.
Tilrettelæggelse

Forløbet består af 4 undervisningsgange, vejledning, opgaveskrivning og mundtlig eksamen. Den skriftlige opgave har omfang af max. 5 sider per person.

Pensum

Pensum udgøres af grundbøger (helt eller delvist) samt artikler, og udgør ca. 500 sider. Grundbøger udleveres og de elektroniske artikler lægges på mitCOK.
Litteratur til hver undervisningsgang vil fremgå af lektionsplanen, som fremsendes ved endelig tilmelding til modulet.

Særlige forhold

Se evt. læringsmål i den vedhæftede fil for yderlige oplysninger.

For at blive optaget skal du minimum have en kort videregående uddannelse samt to års erhvervserfaring. Husk at uploade dokumentation for, at du kan optages.

Eksamensform

Skr./mdtl

ECTS
5.00
Målgruppe

Modulet henvender sig til ledere i offentlige organisationer.

Kursusdatoer
  • Herlev - efteråret 2025

    Datoerne er på vej.

    Underviser på modulet er Helle Gehlert

    Undervisningen foregår hos Komponent Herlev, Lyskær 3 ef, 1. sal, 2730 Herlev
    Der er undervisning fra kl.9.00 - 15.00
Når du vælger startdato og sted opdateres pris, informationer og tilmeldingslink automatisk.
Datoer
Herlev - efteråret 2025

Datoerne er på vej.

Underviser på modulet er Helle Gehlert

Undervisningen foregår hos Komponent Herlev, Lyskær 3 ef, 1. sal, 2730 Herlev
Der er undervisning fra kl.9.00 - 15.00
Pris: 9.500 kr.
Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer, eksamen samt forplejning på undervisningsdagene. Faktura sendes ud 3-4 uger før modulstart.
Tilmeldingsfrist04.06.2025. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Forløb tilpasset arbejdspladsen
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag