Proceskonsulentuddannelsen – også for administrative medarbejdere
Hvis det er tilfældet, så vil du formentlig blive glædeligt overrasket, når du finder ud af, hvordan adm. sagsbehandler Charlotte Andersen, som aldrig før havde faciliteret i praksis, nu har fået både erfaring med og mod på at bringe sine idéer i spil og agere såvel sparringspartner som facilitator, når der skal planlægges og afholdes borgermøder.
Som administrativ medarbejder arrangerer Charlotte Andersen ofte borgermøder, f.eks. hvis de i hendes kommune har lokalplaner eller store helheldsplaner, der skal i høring. Det var egentlig hendes chef, der mente, det kunne være en god idé, at Charlotte så at sige trådte et skridt nærmere og begyndte at facilitere nogle af de ting, de gerne vil med borgermøderne – og efter mange overvejelser besluttede en dengang grøn Charlotte, at Proceskonsulentuddannelsen var det rigtige skridt for hende. Og det var det. Det kan hun se i dag, også selvom det har været en stor udfordring:
Fra de grønne til de garvede
Jeg kommer fra noget helt andet end de andre kursister, og det kræver noget benarbejde, når man kommer helt grøn og ikke har prøvet at facilitere processer før. Jeg er ret ny på området og har ikke faciliteret i praksis før, så jeg har virkelig suget til mig, hvad jeg kan rent teoretisk. Alle de andre i min gruppe har mange års erfaring, så jeg har skulle bruge noget ekstra krudt på at sætte mig ind i stoffet. Men det har samtidig givet mig en masse sparring fra de andre kursister, hvor jeg har suget til mig af det, de fortæller om deres erfaringer,
fortæller Charlotte Andersen, da vi fanger hende i telefonen.
SE MERE - Proceskonsulentuddannelsen
Foruden værdifulde samarbejder og sparring med erfarne facilitatorer, har Proceskonsulentuddannelsen også givet Charlotte Andersen noget helt konkret, som hun kan drage direkte nytte af i hverdagen:
Uddannelsen gør mig langt mere nysgerrig på forskellige områder, og jeg deltager mere aktivt i planlægningen af møder. Jeg har fået nogle helt konkrete værktøjer, og jeg vil nok tage førertrøjen lidt mere på i forhold til arrangeringen af borgermøder i samarbejde med vores projektleder. Her bliver jeg i højere grad en sparringspartner med flere idéer til, hvordan vi kan afvikle møder og hvilke metoder, vi kan bruge. Det giver også mulighed for, at jeg kommer mere ind over faciliteringen af processer, f.eks. hvis vi har en trivselsundersøgelse, vi skal have lavet nogle handlingsplaner på.
Spring ud i det
For Charlotte Andersen er der ingen tvivl om, at Proceskonsulentuddannelsen også er for hende og andre administrative medarbejdere, selvom man måske er grøn på området og ikke har faciliteret i prasis før:
Hvis man selv lægger lidt arbejde i det, så er det en rigtig god ting at komme ud at lære. Jeg kan helt sikkert mærke, at Proceskonsulentuddannelsen har givet mig blod på tanden til at kunne gå videre med det, og så er der ikke andet at gøre end at springe ud i det ud fra de værktøjer, vi har fået,
fastslår hun afslutningsvist.