NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Kompetence- og kapacitetsopbygning i Danmarks største skoleudviklingsforløb

Fireårigt udviklingsforløb med praksisnær læring i Program for læringsledelse.

13 kommuner

Sammen med Aalborg Universitet medvirker COK i Program for læringsledelse – Danmarks største skoleudviklingsforløb, hvor 239 skoler, 13 kommuner og mere end 10.000 ledere og medarbejdere på fire år skal udvikle ny viden og kompetencer til at efterleve skolereformens mål og dokumentere mærkbare forbedringer i elevernes læring og trivsel.

Forløbet er bygget op omkring helhedsorienteret forandringsledelse (Whole System Approach), ledelse af og arbejde i professionelle læringsfællesskaber, datainformeret læringsledelse og faglig ledelse, og i løbet af programmets fireårige levetid gennemføres en række kortlægninger, bl.a. af elevernes læring og trivsel.

Med udgangspunkt i den seneste kortlægning arbejder vi i 2016-2017 med praksisnær kompetence- og kapacitetsudvikling inden for tre emner: Ledelse af professionelle læringsfællesskaber, ledelse af professionel kapital og ledelse af arbejdet fra data til pædagogisk praksis.

Med disse temaer som omdrejningspunkt indgår COK i planlægning og afholdelse af lederseminarer, e-læringsforløb, workshops, konferencer og læringskaravaner for ledelsesteams, teamkoordinatorer, pædagogiske medarbejdere og forvaltning. Desuden udarbejdes lokale handleplaner på baggrund af data med efterfølgende udviklingssamtaler på tværs i kommunen.

Program for læringsledelse er støttet af A.P. Møller Fonden. Læs mere på laeringsledelse.dk

Content sections